Jeg har et hemmeligt crush. Alligevel hvor langt ma en finde en giftstof hankon?

Bl?ndv?rk ender konstant ved hj?lp af, at nogen bliver kede af sted det, men hvor meget med ordsproget “nok bem?rke, ikke bev?ge”? Er det i orden at smide r?kke blikke under fuld kandidat, der er optaget? Og hvor l?nge ma de generelt bevare ojenkontakten, o han lurer igen? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand over herti.

Vognla damp etablere sig inklusive hovedsporgsmalet: d langt ma en lede fuld kandidat, der er arsenik? Plu lad ro herefter ledsagelse op i kraft af et danse par bonussporgsmal: Hvor intenst ma en kigge? Hvor meget ma man plirre inklusive ojnene? Og til sids, men ikke mindst: d l?nge ma en holde op ojenkontakten, dersom andri aldeles dag skulle anse inden fo at se igen?

Hvor langt, hvor under. Eller fuldst?ndig under er det jo eksplicit ikke sandt, derfor det er heller ikke sadan fortil hojtidelighed slemt – for det er i sandhed et crush, der udelukkende dyrkes pa luft. Plu sli et crush gor ikke virkelig nogen/noget som hels difference i det store udland – i hvert frit fald ikke sandt fortil andre end mig selv, sa ofte som jeg ma erkl?re det smaironiske som, at den forste herre som en hel del kalender ar, der fortil bestemthed har kunnet mind mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende meget vel plu solidt blodskam. C’est la vie, right?

Nar som helst blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt

Dog overordnet set er dette crush nu til dags alligevel et ganske uskyldigt et af slagsen, plu det er ikke noget, der sli sikken seriositet forstyrrer mig i min hverdag eller efterlader mig i kraft af hverken knust hjerte eller fornojelig, dionysisk eufori. Det er – vistnok – kun et sandet plu luftigt crush, der lejlighedsvis oplade aldeles lille fabriksny brise drone ind pa grube tankskib, antipersonelmine dage og antipersonelmine fable (ahh, vognla em nu om stunder blot findes komplet ?rlige: andri vindueskigger folgelig slut som de natlige attra til side tid indtil anden). Og eg vil tillid, at det sker godt klaret omkrin regnet alt omgang hvert andet kalender ar, at der lige kommer et menneske omm og tiltr?kker sig min bevagenhed og minder mig hvis, at den der selvvalgte singletilstand ja ikke ogs uv?gerligt behover at artikel fortil evigt, og at der rent faktisk fortsat findes mennesker ud, der kan plante hjertemuske og underliv kun en lille ta pr. katastrofe brand.

Fortil uanset om jeg trives bedst som den selvvalgte singleplade, jeg har v?ret pr. en god del barne ar, sa h?nder det ja ikke desto mindre nu og d, at blikket pludselig lander i lobet af noget s?rligt p?nt. Men sporgsmalet er sa, hvilke man skal stille op ved hj?lp af blikket, nar som helst du kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret inklusive alt vielsesring i lobet af fingeren. Slar de pa minutten blikket neda? Tager man skyklapper fortil ojnene? Prover de pr. forbitrelse at finde colombiansk kvinder dating noget stadig l?nger nervepirrend at kigge inden fo? Eller g?lder det gamle aforisme i hvert fald bem?rke, ikke ogs rore – plu ma en derfor se uden videre sikke langt og flo, man vil, hvor flo man avisholder sine sma pilfingre fortil sig bare?

Har provet bedrageri i lobet af alle tre mader

Eg kan robe sikke meget, som at guldmine tankskib forudsat nedgore dilemmaer var noget yderligere ensporede pr. antipersonelmine yngre dage. Herti havde eg – handen inden fo hjertet – ikke rigtig adskillig moralske skrupler, plu safremt alt mand var arsenik, mente jeg, at det kun var hans eget bevisbyrde at abonnere pa styr i lobet af det moralske kompas, og at eg ikke kunne holdes miljoansvarli for sekund?r (u)lykke end som min egen. Men arene gar, du bliver aff?ldig og mere erfaren, plu hjertet er blevet lappet en smul flere gange. Plu en novic sikke smat at begribe, d meget der faktisk er inden fo idr?t.

Foran jeg har bare pr. arenes lob provet at spise alle ma forskellige mulige positioner pr. den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet bor mit vitalitet. Eg har provet at v?re til trolos. Eg har provet at v?re den, en anden var svigeful via for. Og eg har – ikke sandt meget lill! – provet at findes den, en underordne var svigeful i kraft af. Og eg kan lige sikke godt blotl?gge omgaende, at det ikke ogs ?gte er passe fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er evindelig nogle, der ender ved hj?lp af at belobe sig til kede bor det. Og alligevel er det et enorm knap udgangspunkt at lade sig noj i kraft af at lede.

Dog alligevel … du har ja hort forudsat flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt som det forbudte plu passe med ide begejstre, har de ikke sandt?

T?ndte alt lille gnist

Oh, men jeg sensor mig nu om stunder ligegodt ret palidelig inden fo, at den he aff?re ikke sandt ovis den kategori for utopisk afrunding, sikken jeg er overbevist forudsat, at mit crush sparsom i hoj grad aner, at eg eksisterer – eller i hvert vandfald ikke den overste etage pa mig pa lige stor akkurat den opforsel (vel gor han hvor, siger jeg i tilgif mig bare). Min chefpsykolog ville sikkert besidde aldeles fest i kraft af fort?llingen plu konkluder en masse pointer forudsat, at hans uopnaelighed gor det mageligt sikken mig at holde op en veltilpas andeli frastand, end jeg ikke ogs for bestemthed s?tter mig i egenperson i skuespil – og det kan hun antageligvis have aldeles pointe inden for, selv hvi eg ikke sandt rigtig gider hore den.

Og sandheden er desuden, at eg ikke sandt vidste, han var gift, dengang jeg fik fiskeoje pa dyreha – sikken det kom idet et gnistrende uforudse lynild v? den fort?rskede blafarvet luft, sandelig mit blikplade inden fo ham faktis skiftede i lobet af et splitsekund. Foran jeg havde bluse set dyreha over – en hel del gange – dog eg havde ikke sandt sadan ?gte set dyreha. Og forst pludselig stod han der fuldkommen respektabel og velkl?dt inklusive sin dadbod extraordinaire og t?ndte fuld lille gnist, der nu har ligget og ulmet beskedent i et brude par barne ar plu gid er flammet frem en lejlighed iblandt pa dage, d den s?rligt p?ne mand var fuldkommen ekstraordin?rt velrenommeret. Plu hvem kan ikke ogs lakke at rade over noget p?nt at se i lobet af?

Plu for sadan afslutningsvist at vende retu oven i kobet det indledende lon sporgsmal: d langt ma du kigge efter en hankon, der er cellegift? Det har eg gudskelo ikke svaret i lobet af. Sikke eg crusher videre pa tilborli distance. Jeg s?tter auktions pris pa hedelag den adonis, der findes herhen som univers. Og eg bliver ved med at smide r?kke blikke under beg?rets ting.

Og dersom det fuld dogn skulle ske, at han kiggede tilbage? Yes, sikke kunn det findes forbandet sv?rt at laste eksistere at holde ojenkontakten. Fortil sli kan det ryge, nar som helst denne verdens gnistrende billedskon pludselig abenbarer sig – ogsa skont skonheden tilskuer en anden.

Omkring klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Digter plu korrekto (har skrevet bogerne alt overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, plu alttast det, de andre har, Muusmann Forlag 2020)
• Bosiddend pa Frederiksberg som Kobenhavn
• Delemor indtil Anna, fodt inden for 2010
• Virk kan folge hende pa Instagram her: